Begå ikke samme fejl…
I sidste uge forsømte jeg at skrive mit ugentlige blokindlæg. Helt utilgiveligt!
Når du påtager dig at skrive på en blog, så ikke alene forpligter det rent professionelt, men også i SEO-sammenhænge kan det straffe, hvis du slækker af på den. Google får nemlig hurtigt en idé om hvor tit deres crawler skal besøge din blog, og sker det for tit at der ikke er noget nyt at indeksere, kan besøgsfrekvensen meget hurtigt blive længere.
Så når jeg ikke har fået skrevet et indlæg i sidste uge, er det absolut ikke i orden. Heller ikke selv om min undskyldning er at jeg har haft nogle flere projekter kørende, som alle har brugt mere af min tid end forventet. Fy! til mig. Hellere skrive et kort indlæg end slet ikke noget indlæg!
Dette indlæg er ikke skrevet af hensyn til min egen SEO men for at gøre dig, min læser, opmærksom på den store betydning som det har at være aktiv skribent.