I sidste uges artikel lovede jeg at omtale nyhedsbrevets 5 hovedtyper…

Et nyhedsbrev er jo ikke bare en e-mail. Der ligger (eller der bør ligge) nogle dybere overvejelser bag dit budskab og hvem du sender det til.

Når du planlægger dine nyhedsmail-strategi, så gør dig klart:

Hvad du vil sælge
– og på hvilke tidspunkter af året

Hvad du vil give væk
– og på hvilke tidspunkter af året

Hvor du med fordel kan bruge autoresponders/triggermails

Hovednyhedsbrevet

Det er det generelle nyhedsbrev som indeholder generel information. Bruges typisk, hvis du kun har én generel modtagerliste.

Det kan have indhold som er

  • Kun tekst
  • Tekst og billeder
  • Videobåret (kun lidt tekst)
  • Lydbåret (kun lidt tekst)
  • Kun ét budskab
  • Mini-magasin (flere budskaber)

Sub-nyhedsbrevet

Sendes til mindre grupper med særlige interesser. Det betyder, at du har lister, hvor du mere eller mindre kender modtagernes interesser.

Modtagergrupperne kan fx. være

  • Ledere indenfor specifikke brancher
  • Private modtager med særlige interesser eller evner. Et byggemarked kan fx. målrette en mail omhandlende havefliser eller drivhuse til modtagere der bor i eget hus, hvor dette emne måske ikke har den store interesse for modtagere i lejligheder.

Autorespondere

Autorespondere bruges dels til at byde læseren velkommen, men også til at fastholde interessen. Det har en rigtig god virkning, hvis velkomsten følges op af nogle enkelte mails som sendes med 3-5-7 dages mellemrum.

Velkomstmail nr. 1

Tak læseren for dennes tilmelding
Giv læseren en unik fordel
Skab tryghed hos læseren – oplys om datafortrolighed
Opfordr din læser til at tilføje din e-mailadresse til sit adressekartotek, det minimerer risikoen for at dine mails fanges i spamfilteret

Velkomstmail nr. 2

Læseren skal gerne huske os, så nogle dage efter tilmeldingen sendes autoresponder nr. 2. Indholdet i denne kan fx. være nogle andre kunders anbefalinger.

Velkomstmail nr. 3

Læseren ved nu hvem vi er – i hvert fald er vi ikke helt fremmede – så nu er tiden inde til at spørge efter flere personlige oplysninger. Det kan være boligforhold, interesser og meget andet, som kan være relevant at selektere dine kunder ud fra.

Autoresponder når kunden forlader sin indkøbskurv

  • 60-70 % går væk fra webshops og efterlader indkøbskurven med varer
  • Kun 30-40 % bliver til ordrer
  • Kun 5% bruger autorespondere når indkøbskurven forlades med varer

Autoresponder når læseren klikker

Du har udsendt et nyhedsbrev med forskellige emner. Dit nyhedsbrevsystem kan registrere hvilke emner, som læseren klikker på, og derigennem finder hvilke interesser læseresn har.

Dette kan du følge op med en ny mail, som kun omhandler et enkelt emne, netop dét emne, som læseren har vist interesse for.

Kampagnemail

Denne mail bruges når du skal sælge noget særligt. Det kan ofte være noget sæsonbestemt eller tidsbegrænset. Det kan være forårsmoden eller et kursus som afholdes på et bestemt dato, som du gerne vil fylde op.

Opfølgning

Det er din opgave at huske for din læser.

Du har sendt et tidsbegrænset tilbud. Det kan fx som nævnet være et kursus som du gerne vil have fyldt op. Eller andet som du har tilbudt med et tidsbegrænsning. Din læser er givet interesseret, men har ikke fået taget sig sammen til at bestille, og fristen er ved at udløbe…

Emails med teksten “Tilmeldingsfristen er i morgen, den…” eller “Du kan nå det 1 time endnu” har en effekt, og er til gavn både for din læser og for dig.

Sender du ikke mailen, vil du ikke få solgt pladsen og læseren vil givet ærgre sig over ikke at have udnyttet tilbudet.

I en senere artikel vil jeg komme ind på psykologien omkring e-mailmarketing og hvorfor dine modtagere (ikke) køber.
Kan du ikke vente, men vil i gang nu, så kontakt mig

Andre referencer:
Christina Klitsgaard ekspert og foredragsholder i email markedsføring

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *